Office 365 backup

By | februar 26, 2015

imageBuhr Data tilbyder nu, sammen med skytjenesten  CloudAlly, backupløsninger til Office 365 postkasser.

Mange Office 365 kunder er ikke opmærksomme på, at selvom Office 365 er sikret med backup, så er det ikke backup i traditionel forstand.

Microsoft sørger for at holde tjenesten i luften – og i tilfælde af fejl i driften osv, så kan tjenesten selvfølgelig genoprettes fra backup – af Microsoft. Men ikke til hvilken som helst dag bagud i tiden – og slet ikke, hvis brugeren ved en fejl fik slettet nogle vigtige emner eller mapper permanent – og først længe efter opdager det.

Fejl kan også opstå under betjening af – eller synkronisering fra mobile enheder, mailprogrammer osv – og det kan føre til uopretteligt tab af data. Selvom der i Office 365 er en funktion, som gør det muligt at genskabe slettede emner, så er denne mulighed afhængig af opbevaringspolitikker (retention policies) og funktionen til gendannelse er besværlig og ikke særligt intuitiv at bruge. Der mangler søgemuligheder og man kan ikke genskabe komplette mapper eller hele postkassen, som den så ud på et givent tidspunkt.

Med CloudAlly sikkerhedskopieres Office 365 Kalender, Kontakter, Mail og Opgaver dagligt til et sikret lager i et hostingcenter i EU (Amazon S3 Storage med AES-256 bit kryptering). Alle versioner bevares sålænge det ønskes.

Buhr Data sørger for opsætning og overvågning af backuppen samt assisterer i forbindelse med genskabelse af data. Vil du selv stå for overvågning og genskabelse, så kan vi hjælpe dig igang og bistå med opsætningen.

Kontakt Buhr Data for flere oplysninger.